Om Gavefabrikken
Firmajulegaver
På GaveFabrikken lever vi af at sælge gaver, tænke gaver og føle gaver. Vi ser gaven som et stærkt symbol på relationen mellem mennesker. Derfor handler firmajulegaver hos os om mere end isenkram.
Helt unikke gaver
GaveFabrikken har siden 2008 leveret gavekoncepter til danske virksomheder. Med levering af mere end 1.000.000 julegaver årligt er vi landets største leverandør af firmajulegaver. Derfor kan vi præsentere et helt unikt sortiment af gaver, som er udviklet i samarbejde med kendte designere eller i samarbejde med nogle af landets mest anerkendte producenter af mærkevarer.
Få ”mere at give”
Vi lever efter mottoet ”Mere at give”. Det handler om at formidle glæde, overraskelse, værdi og nærhed i én samlet pakke. GaveFabrikken er først med nye ideer og koncepter. Her finder du både det klassiske, det stilrene og den skæve idé, der lokker smilet frem. Vi har ikke kuglepenne og T-shirts på hylderne, for vi bruger al vores energi på firmajulegaverne. Uanset om du har 50 eller 5.000 ansatte, skal en gave nemlig være noget ganske særligt.
NYHEDER OG PRESSE
Gavetendenser
Hos GaveFabrikken modtager vi, som Nordens største gaveleverandør, ofte henvendelser om tidens gavetendenser og her kan ses et udsnit af aktuelle artikler med fokus på gaver og gavebranchen.
Er du journalist, og ønsker du kontakt med GaveFabrikken, er du velkommen til at kontakte vores presseansvarlige:
Rasmus Kristensen
presse@gavefabrikken.dk
T. +45 22 18 41 56
Øvrige henvendelser:
info@gavefabrikken.dk
T. +45 70 70 20 27
Social ansvarlighed
Generøsitet er som ringe i vandet
Hos GaveFabrikken udsender vi årligt mere end 1.000.000 firmajulegaver, og det forpligter at være Danmarks største gaveleverandør. Derfor engagerer vi os hvert år i en lang række projekter, hvor vi og vores kunder er med til at gøre en forskel.
Operation Julegaveregn
Organisationen Operation Julegaveregn indsamler midler, der går ubeskåret til julegaver til børn på danske børnehjem og døgninstitutioner, så de kan glæde sig over en god gave og mærke, at de er noget særligt. GaveFabrikken har været hovedsponsor siden 2008.
Til fordel for Røde Kors
Hver dag redder Røde Kors liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Røde Kors er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor. Røde Kors er altid til stede.
EventyrJul
EventyrJul afholder hvert år juleaften for ca. 300 udsatte børn og deres forældre. GaveFabrikken donerer sammen med vores samarbejdspartnere julegaver, som børnene kan forære til deres forældre den 24. december.
Danmarks Indsamling
Danmarks Indsamling hjælper verdens fattigste og mest udsatte mennesker gennem konkrete projekter for at understøtte FN´s Verdensmål. GaveFabrikken har igen i år støttet med gaver, for at bidrage til de vigtige projekter.
Verdens Skove
GaveFabrikken har i samarbejde med organisationen Verdens Skove bevaret 100.000 kvadratmeter skov, som en hjælpende hånd til biodiversiteten og kampen imod den globale klimakrise.
Mentorbarn
Mentorbarn er en dansk organisation, der arbejder for at give børn og unge i udsatte positioner, der f.eks. bor på børne- eller ungehjem, er anbragt i en professionel plejefamilie eller er i fare for en anbringelse, mulighed for en bedre fremtid. Det gør de ved at give dem en venskabsfamilie.
En gave til dig
En bog om gavmildhed
Bogen ”Den generøse tid” er en bog om gavmildhed, generøsitet og omtanke, skrevet af journalisterne Rie Helmer Nielsen og Christel Skousen Thrane i samarbejde med GaveFabrikken.
I bogen giver en række kendte mennesker og fagfolk deres syn på julegaver til medarbejdere samt gavens betydning, og vores stifter Nikolai Kiim deler ud af sine personlige tanker om at give og modtage gaver.
Rigtig god læselyst!
AKTUELLE GAVEKATALOGER
ÅRETS KATALOGER & Gavekoncepter
Bliv inspireret af det store julekatalog
I vores julekatalog finder du et stort udvalg af vores flotte firmajulegaver i alle prisklasser. Der er med garanti noget for alle - og vi har som sagt meget mere at vise, end det du ser, så hop ind på vores webshop og bestil direkte.
Webshop - Samme gave til alle
På vores webshop har I mulighed for selv at udvælge årets firmajulegave til jeres kunder og medarbejdere. Vi har gaver til enhver smag og budget, og som landets største leverandør af firmagaver er der garanti for kvalitet, god service og konkurrencedygtige priser.
GAVEKORT
GAVEKORT DER GLÆDER
Med vores unikke gavekort har vi gjort det nemt at give en personlig firmajulegave, som helt sikkert vil skabe glæde hos alle. De flotte gavekort findes i flere prisklasser og giver modtagerne frit valg iblandt vores største og flotteste gaver med noget for enhver smag.
Vi leverer gaverne samlet til jeres virksomhed eller direkte til modtagernes privatadresser, og hvis det ønskes flot indpakket og med navn på hver gave. Vi planter desuden et træ for hvert gavekort vi sælger.
Som landets største gaveleverandør har vi købt stort ind, så du er garanteret de største, flotteste og mest unikke julegaver til jeres medarbejdere.
Personlig gaveshop
Tilpasset shop
Hvis du ønsker et mere personligt præg, så kan en gaveshop være løsningen.
Vi hjælper dig med at sammensætte en gaveshop med gaver som passer din virksomheds stil og budget, og tilpasser gaveshoppens design så den passer til jer.
Medarbejderne får et personligt login og vælger selv deres gave via PC, tablet eller mobil og gavevalget kan ændres helt frem til, at shoppen lukker. Nemmere bliver det ikke at opfylde årets juleønsker.
Kontakt os på telefon 70 70 20 27 og lad os fortælle hvad, hvad vi kan gøre for dig og din virksomhed.
SOCIAL ANSVARLIGHED
COP-RAPPORT & ISO 14001
GaveFabrikken er medlem af UN Global Compact og udarbejder hvert år en COP-rapport, der beskriver vores fremdrift inden for Global Compacts 10 Principper og de 17 Verdensmål. UN Global Compact er verdens største frivillige initiativ og sætter en fælles ramme for kommunikationen om virksomheders fremskridt og engagement inden for ansvarlig virksomhedsledelse.
I vores arbejde med ESG mener vi, at det er lettere at sikre overholdelse af miljøbeskyttelse, hvis man har en ramme for at skabe en struktureret proces, levere dokumentation og skabe gennemsigtighed. Derfor begyndte vi tilbage i 2021 at arbejde med de internationalt anerkendte ISO-standarder og som planlagt modtog vi miljøledelsescertifikatet ISO 14001 i marts 2022 og er dagligt engageret at holde fokus på leve op til de internationale standarder.